HISTORIER OM PERSONER PÅ NYORD

FORTALT AF KNUD JOHANSEN STOLT.

Hans Nielsen Mønbo.

Hans Nielsen Mønbo var sømand og sejlede på langfart, han havde ikke været hjemme på Nyord i flere år.  Han var gift og havde en hel del børn.
Da han efter flere års fravær vendte hjem, sendte hans kone nogle af de mindste børn ned til havnen for at modtage deres far, men ingen af børnene kendte ham, og han kendte formentlig heller ikke dem, så efter en halv time vendte de hjem uden at have mødt deres far, der var faldet i snak med andre Nyordboere nede ved havnen.  Moderen spurgte da børnene om deres far ikke havde været med båden, men de svarede, at der kun havde været en fremmed mand med stiv hat og skæg med båden, og de havde ikke talt med ham.
Da Hans Nielsen Mønbo efter sin snak ved havnen kom hjem til konen og børnene begyndte børnene straks at spørge ham ud om hans oplevelser.  Herover blev han så irriteret, at han råbte "Hold så kæft unger og skrup ud".
Hans Nielsen Mønbo forsvandt senere - i alt fald vendte han ikke hjem til Nyord.  Andre søfolk fra Nyord mente, at de havde mødt ham i en engelsk havneby, og da havde han mistet det ene øre, de havde henvendt sig til ham, men han var blot gået uden at have givet sig til kende over for dem.

Spørgsmålet er, om det egentlig var Hans Mønbo, de havde mødt, eller han var forlist og omkommet på havet, uden at der var blevet sendt underretninger hjem til de pårørende.

Skipper Peter Jansen.

Peter Jansen skulle have været meget glad for de våde varer, og han var jævnligt stærkt beruset, når han lå i havn med skibet.
Efter et værtshusbesøg i Stege mødtes han på havnen i Stege med en anden skipper, Jan Jensen Hollænder fra Nyord, og de var kommet op at skændes, hvorefter de kom i klammeri på kajen, og det endte med, at de begge faldt i havnen.  Efter at have taget en tur ned i havnebassinet kom de begge op igen, Jan Hollænder kom op med hovedet først, men Peter Jansen stak agterspejlet op af vandet, så mundheldet kom herefter til at lyde "Jansen kom med røven først".
Peter Jansen havde den vane, at når han kom fuld ombord på skibet, skulle skibsdrengen have bank.
Han havde en gang hyret Oluf Johansen Stolt som skibsdreng og efter et værtshusbesøg så han sig gal på skibsdrengen, så han blev purret ud af køjen i underbukser, hvorefter Peter Jansen ville banke ham og kaste ham i havnen.  Det lykkedes dog Oluf Johansen Stolt at få taget kvælergreb på Peter Jansen, så han slap for at blive kastet i havnen.
En anden skibsdreng skulle også have bank, så han blev jagtet rundt om lasterummet, men hver gang Peter Jansen skulle forbi spilbommen - en jernstang, der sad et stykke over dækket hvor blokken til skødet løb - stak Peter Jansen tæerne ind under og faldt så lang han var på dækket. 
Det hændte jævnligt når Peter Jansen lå i en af de svenske Østersøhavne for at laste træ, at han drak sig så fuld, at det svenske politi "smed ham i fuldebrummen", så det er flere gange hændt, at andre skippere fra Nyord har måttet hente ham fra "fuldebrummen" og betale hans bøder.