Hvad har det så været for mennesker, der har slået sig ned på Nyord og oprettet det første egentlige samfund der.
Det har efter alt at dømme været nogle søfolk og fiskere med deres familier, men der er næppe gået lang tid, før de er begyndt at opdyrke jorden, de har i sagens natur har haft behov for landbrugsprodukter til deres selvforsyning med fødevarer.
For kort at vende tilbage til Mønsdigteren Laurits Larsen, skriver han således om Nyords første beboere:
Engang jog en hollandsk skude
under bygekast
stavnen i en grund derude,
så dens spanter brast.
Skipperen og mutter
samt en flok af lyse gutter
vadede i land og så,
at her var muldjord værd at pleje
og en vig til bådeleje,
og så bygged de en vrå.
Det er en yderst romantisk fremstilling af Nyords første beboere og deres bosætning på øen, men det er trods alt mere sandsynligt, at de første beboere er kommet fra de nærliggende landsdele på Møn og Sydsjælland. Det kan underbygges med, at Laurits Larsen med digtet efter alt at dømme har tænkt på den hollandske indvandring i 1500 tallet, hvor der bl. a. kom hollandske agerdyrkere til Amager og andre steder i Danmark, bl. a. boede der en del hollændere i Stege, men man må gå ud fra, at på den tid var Nyord efter alt at dømme blevet fast beboet.
Det må trods alt antages, at Nyord har fået en fast befolkning allerede i 1300 eller 1400 tallet.
Helt udelukke teorien om at en eller flere hollandske familier kan have slået sig ned på Nyord, kan man jo nok ikke. Det er trods alt en kendsgerning, at i Stege boede der flere familier, der var af hollandsk oprindelse bl. a. Hageslægten.
Der har ligeledes været fremsat den teori, at navne som Jan, Gert, Bo og Peiter, der har været benyttet på Nyord, skulle lede tanken hen på hollandsk islæt. Det er nok muligt, men det er trods alt en kendsgerning, at disse navne først rigtigt er benyttet på Nyord i 1700 tallet, længere tilbage i tiden var det pæredanske navne som Ole, Hans, Jens, Peder og Niels, der for langt størstedelen blev benyttet.
Hvor mange personer har der så boet på Nyord i tidligere tider, det første nøjagtige tal, man kender, er fra en skattemand- talsliste for Stege sogn, Møns amt i 1645, og da boede der på Nyord 139 personer fordelt på 20 gårde og 5 huse.
Der har så langt tilbage i tiden som tilgængelige materialer findes, ligget 20 gårde og nogle huse på Nyord, og det antal kender man fra matriklen i 1664 og matriklen fra 1688.
Da Nyord på det tidspunkt efter alt at dømme har været et stabilt ø samfund, må man gå ud fra, at gårdenes antal har været det samme helt tilbage i 1500 tallet – muligt endnu længere.
Det er meget sandsynligt, at befolkningstallet lige så langt tilbage har ligget på mellem 100 og 150 personer. Ved folketællingen i l787 boede der 178 personer på Nyord, og ved folketællingen i 1801 177 personer. Først efter år 1800 er beboernes antal begyndt at stige, og ved at følge det gennem folketællingerne, kan man se, at i 1845 boede der 284 personer på øen, og det antal steg stærkt i de kommende år med 331 i 1880 for at kulminere omkring århundredskiftet 1900, hvor der boede knap 400 personer på Nyord, så på det tidspunkt var der liv i hvert et hus på øen.
Herefter er befolkningstallet faldet, og efter 1950 er det gået rigtigt stærkt, og nu er der mellem 50 og 60 fastboende på Nyord.
Nyords befolkning har langt tilbage i tiden været omfattet af vornedskabet, hvilket indebar, at den mandlige befolkning var stavnsbundet til fødestedet under det gods, hvor de var født. Dette vornedskab havde oprindeligt et forsvarsmæssigt sigte, idet de enkelte godser i en krigssituation skulle stille med mandskab til at forsvare egnen. Senere er det også benyttet til at få besat fæste- ledige gårde med egnede personer.
Da Nyord langt tilbage i tiden har været underlagt Jungshoved gods, har Nyords mandlige befolkning været vornepligtige til de områder, der har været underlagt dette gods, og det har således været Jungshoved, Allerslev og Mern sogne og muligt også en del af Kalvehave sogn navnlig Viemose, Balle og Kalvehave.
Det synes dog som om, at Nyordboerne fortrinsvis har besat deres egne gårde, og at de overflødige unge mænd har valgt søfarten frem for at blive fæster på en gård i et af nabosognene. Det var dog også muligt at købe sig fri af vornedskabet, så det er ikke utænkeligt, at de Nyordboere, der har nedsat sig som søfolk i Stege og andre købstæder, har benyttet sig af denne mulighed.
Noget kunne tyde på, at flytningen af de unge mænd er gået den anden vej, idet det navnlig har været Jungshoved sogn, der har leveret fæstere til Nyord, når der har været en gård fæsteledig på Nyord, og der ikke har stået en gårdmandssøn fra Nyord parat til at overtage fæstet af den.
Det er i alt fald en kendsgerning, at der har været et snævert samkvem mellem beboerne på Nyord og beboere fra disse sogne, hvilket fremgår af kirkebøger og skifteprotokoller fra 1600 og 1700 tallet.
Vornedskabet blev ophævet i 1696 og med ophævelsen af vornedskabet blev der indført nye bestemmelser, og det indebar, at befolkningen i kystområderne og på småøerne var pligtige til at lade en af deres sønner uddanne til søfolk for at kunne tilfredsstille orlogs- og handelsflådens store behov for egnede søfolk.
Dette krav har dog næppe haft den store betydning for Nordboerne, idet de fra gammel tid har haft et nært forhold til søfarten, man kan således af skifteprotokollen for Vordingborg amt i slut- ningen af 1600 tallet se, at flere af Nyords unge mænd sejlede på langfart.
BEBYGGELSEN PÅ NYORD.
Hvordan boede Nyords første indbyggere og hvordan har Bebyggelsen været på Nyord før i tiden, hvor mange gårde og huse, har der været, og hvorledes har de ligget. Der har som nævnt ligget 20 gårde og 5 huse på Nyord, så langt man ved tilbage i tiden.
Dette antal har for gårdenes vedkommende været uforandret helt frem til omkring år 1900, hvor de første egentlige sammenlægninger af gårde fandt sted.
Husenes antal på 5 kendes tilbage til omkring år 1660, hvor det af matriklen fra 1660-62 fremgår, at der var 5 husmandshuse, og senere omkring år 1700 blev der bygget yderligere 2 huse, og ved lodsprivillegiernes indførelse i 1721 blev givet rettigheder til disse 7 fæstehuse. Dette antal er konstant frem til 1800, hvorefter der er sket en gradvis opførelse af nye huse, efterhånden som befolkningstallet voksede, og i år 2000 er husenes antal ca. 60. De ældste bygninger, der har ligget på Nyord, har været nogle smalle lave lerklinede bindingsværksbygninger, de har været opført på en række kampesten (syldsten) som fundament og tækket med halm eller strå, der kan også i ældre tider været brugt tang (ålegræs), hvoraf der findes rigelige mængder i farvandet rundt om Nyord.
Det er også sandsynligt, at man har benyttet tagrør som tækkemateriale, idet disse findes i rigelig mængde overalt langs kysten på Nyord.
Gårdene har groft sagt ligget i en ring om en større åben plads midt i byen, og de har, så vidt det kan ses af gamle synsforretninger og taksationer ligget med stuelængerne vendt ind mod denne plads – så har man jo også bedre kunnet følge med i, hvad der rørte sig i byen.
Det er meget tænkeligt, at man ved gærder mellem de enkelte gårde har kunnet lukke hele denne plads af, således at kreaturene om aftenen er blevet drevet ind på pladsen for derefter at blive fordelt til de enkelte gårde.
De få huse, der i tidligere tider lå på Nyord lå alle samlet på skrænten i det sydvestlige hjørne af byen ned mod stranden og den senere havn.
Ifølge Severin Kjærs bog “For 200 år siden”, der omhandler forvalteren Niels Madsen på Jungshoved Slot i tiden ca. 1690 – 1700, ses der heri et afsnit om Nyord i denne periode. Denne bog er baseret på oplysninger fra Jungshoved Birks tingbog, så det må anses for givet at disse oplysninger er autentiske.
Ifølge denne bog skulle der på pladsen midt i byen have ligget et “Gildeshus”, hvor beboerne skulle have holdt deres fester og drikkelag, der oftede udartede sig til slagsmål mellem Nyordboerne indbyrdes.
På den tid var det almindeligt, at den jævne landbefolkning tog godt for sig både af det hjemmebryggede øl og den hjemmebrændte brændevin, og Nyordboerne har nok hverken været værre eller bedre end den øvrige del af befolkningen på det område. De havde jo nem adgang til “de våde varer”, da de jo både bryggede og brændte selv. Ølbrygningens kunst har de kendt alt om, og den har været praktiseret på øen næsten op til vor tid.
Den “ædle kunst” at med brænde brændevin var Nyordboerne også godt kendt med, det er i alt fald en kendsgerning, at der i slut- ningen af 1600 tallet fandtes adskillige brændevinspander på øen, det var både gårdmænd og husmænd, der var i besiddelse af sådanne rekvisitter, og de har efter alt at dømme været flittigt brugt.
Herefter en beretning om en razzia efter brændevinstøj på Nyord i slutningen af 1600 tallet, den findes i den før nævnte bog om forvalteren Niels Madsen på Jungshoved Slot.
Nu havde man fra myndighedernes side fundet ud af, at der måt- te der gøres noget ved nyordboernes brændevinsfremstilling og deres drikkeri, så ud på foråret i 1690 kom ridefogedens tjener Johan Grundt sammen med forvalteren på Jungshoved, Birkeskriveren og 4 mænd fra Stavreby sejlende over til Nyord for at søge efter brændevinstøj, og så skulle det være slut med disse lyksaligheder.
Selskabet gennemsøgte hele byen og fandt 16 brændevinspander, men kun 8 hætter til panderne. Hvor de ikke fandt nogen hætter undskyldte Nyordboerne sig med, at de var udlånt til København, Stege og Stubbekøbing, men sandheden har nok nærmere været, at de formentlig har nået at få dem godt skjult. Det kunne se ud til, at det navnlig har været hætterne til brændevinspanderne, man har været ude efter.
De brændevinshatte man havde fundet blev ført ind på Peder Fogeds gård, hvor de blev lagt på bordet. Medens man sad her og drøftede resultatet af razziaen kom Peder Fogeds brodersøn Jens Stub farende ind i stuen og tog sin brændevinshat og løftede den op medes han sagde: “her er kun otte hatte, men der er otte til på øen, og hvis de ikke alle kommer med, kommer ingen hatte herfra, så slår jeg hellere min i stykker på stedet”.
Ridefogedens repræsentant, Johan Grundt kom til og fik taget hatten fra Jens Stub, medens han sagde til Stavrebymændene, at de skulle føre hatterne hjem til Jungshoved. Da de var på vej ned til deres båd kom Jens Stub atter farende og tog med magt sin brændevinshat fra dem og optrådte meget truende over for dem, medens han råbte “Min hat skal aldrig i evighed komme fra landet”, hvorefter han løb op til byen med sit udstyr.
Efter dette optrin hvor forvalteren og stavrebymændene var blevet truet med både det og det andet, sejlede de skyndsomt hjem til Stavreby med deres “fangst”.
Johan Grundt og Birkeskriveren blev på Nyord natten over, og dagen efter gik de hen til Jens Stubs hus for at “skrive” (form. udpante) ham, da han havde “ulovligt brændevinstøj” og yderligere efter deres mening skyldte nogle skatter og afgifter til Kronen.
Jens Stub kom farende ud og råbte: “Hvad vil I rane og stjæle her”.
Johan Grundt siger: “Du har intet givet i fæste af Prinsens grund og intet ydet til Kongen og tilmed har du begået skælmeri med nogle fisk! så derfor skriver vi”.
Jens Stub for atter op og råbte: “Jeg skylder intet til Kongen og I skal være en tyv og skælm indtil I beviser mig noget andet”.
Johan Grundt vil herefter pågribe Jens Stub i døren, men Jens Stub springer ud på gaden og råber: “Du skal få en ulykke hvor end jeg møder dig!”
Johan Grundt, der stod med en bøsse i hånden, sagde herefter: “Skytter du ikke dig selv, skal jeg skyde dig benene fulde af hagl”, hvortil Jens Stub råbte: “Er du en ærlig karl så skyd!”, herefter skød Johan Grundt ham i benene.
Jens Stub råbte: “Det gjorde du som en skælm!”, hvorefter han sprang ind i forstuen og greb en økse, medens han råbte: “Nu skal du få en ulykke – lige nu”.
Johan Grundt og Birkeskriveren sprang ind ad en dør og holdt døren, men Jens Stub huggede i døren med øksen så et bræt splintrede, hvorefter han råbte til skriveren: “Går du ikke til side, skal jeg smadre din pande”. Herefter gik Jens Stub råbende og bandende hen ad gaden.
Herefter skyndte Johan Grundt og Birkeskriveren sig ned til deres båd og forsvandt skyndsomst fra Nyord.
Jens Stub har efter alt at dømme været gårdmand og fæster på en af gårdene på Nyord.
At denne sag ikke kunne gå upåtalt hen siger sig selv, og den kommer da også for retten ved Jungshoved Birketing, hvor Jens Stub står anklaget for det passerede. Han ville dog ikke lade sig syne ved retten, om hvorvidt han havde mærker af skuddet i benene, det kunne jo tyde på, at han ikke er blevet skadet synderligt af skud- det, Johan Grundt har måske med vilje skudt lidt ved siden af, så Jens Stub kun blev strejfet af et par hagl.
Jens Stub tabte dog sagen med et brag, og han blev dømt til at have sit brændevinstøj forbrudt og fik yderligere en bøde på 10 rdl. – en efter datidens forhold ret stor bøde.
Se det var en historie om de gamle Nyordboeres stædighed og vilje til ikke bare at lade sig kue efter myndighedernes forgodtbefindende.
Hvor det før omtalte “Gildeshus” har ligget vides ikke med sikkerhed, ud over, at det ifølge bogen skulle have ligget midt i byen. Spørgsmålet er, om det kan have ligget på den plads, der senere kaldtes “Kaplen”, og hvor kirken blev bygget. Det kan vel ikke helt bortforklares, at de gamle Nyordboere i spøgefuldhed har kaldt gildeshuset for “Kapellet” – et sted hvor de mødtes, dog ikke til andagt, men til festligt samvær.
Det kan dog ikke afvises, at der tilbage i ældre tider har ligget en eller anden for for et kapel på Nyord, idet der på gamle kort, navnlig “Reesens Atlas” fra midten af 1600 tallet, er anført en signatur for en bygning svarende til signaturen for en kirke eller et kapel. Der er på Nyord angivet signaturer for 4 gårde og midt mellem gårdene er der en bygning med et kors på taget, og denne signatur svarer til signaturen for de øvrige kirker på Møn.
Efter at Nyordboerne i 1769 havde købt hele øen Nyord af Kronen ved salget af det mønske krongods, fik Johannes Jensen Noor, der kautionerede for Nyordboerne, udstedt skøde på et stykke jord i det sydøstlige hjørne af byen, og her opførte han 1774 en kro, hvortil han fik kongelig bevilling.
Denne kro var den første bygning, der blev opført på Nyord efter, at gårdene og de syv fæstehuse blev bygget langt tilbage i tiden.
Efterhånden som befolkningstallet steg, og der blev behov for flere huse, begyndte man så småt at bygge nogle huse på gadepladsen midt i byen og i udkanten af byen. Efter at Nyord kirke var bygget 1846, udbyggede den åbne gadeplads midt i byen og andre steder mellem gårdene, hvor man kunne finde plads til et hus.
Selve grundarealets størrelse, så man ikke så nøje på, og flere huse har den dag i dag næsten ikke mere grund end det stykke jord de ligger på, og mange af dem er sammenbyggede. Husenes antal er således gradvist vokset og er nu steget til ca. 60.
Nyord By har stadig bevaret sit gamle landsby præg fra før udskiftningens tid, hvor gårdene ligger samlet i en helhed. Heller ikke udskiftningen af markjorden har ændret bybilledet, kun en enkelt gård er efter århundredskiftet – nærmere betegnet 1904 opført uden for selve byen.
Ud over kirke og præstegård, der blev bygget 1846, er der kun opført enkelte offentlige bygninger i bybilledet.
Omkring 1825 opførtes der en skolebygning på Nyord, tidligere havde undervisningen foregået i en af gårdenes storstuer.
Denne skolebygning har efter alt at dømme været af ringe standard, for den blev revet ned i forbindelse med opførelsen af den nye præstegård, hvori der blev indrettet en ny skolestue, og de bedste af materialerne blev anvendt hertil.
Omkring år 1900 blev der opført et andelsmejeri på øen, og i 1906 byggedes der et forsamlingshus.
Nu i år 2000 er der stadig bevaret 16 af de oprindelige gårde, dog er der gennem tiden ændret væsentligt på bygningernes udseende på grund af reparationer og genopførsel efter brande o. lign., og af den oprindelige tagdækning med halm eller strå, er der nu kun tre af gårdene og nogle enkelte huse, der stadig har stråtag.
Det er de nyere former for tagdækning såsom eternit, der nu er den fremherskende type.
Fra tiden omkring år 1900 blev de nye huse og de renoverede gårde opført i mursten med tagdækning af tegl, heraf er nogle af tagene igen skiftet ud med eternit.
Revideret 24 01 2005.
K. Johansen.