Nyords Lodser og Deres Indtægter
I 1800-tallet spillede lodserne på Nyord en central rolle for både deres lokalsamfund og søfarten. Lods pengene, som blev opkrævet for lodsning, blev delt mellem den enkelte lods og en fælles lodskasse, der senere fordelte overskuddet blandt samtlige 27 lodser. Denne indtægt var livsnerven for Nyordboerne og gjorde lodserne velhavende sammenlignet med andre bønder på Sydsjælland og Møn.
Lodstaksterne
Ifølge et takstblad fra 1833, udstedt af Admiralitetet, var lodstaksterne nøje fastsat:
- Udgående skib pr. fod dybgang:
- Sommer: 22 skilling
- Vinter: 29 skilling
- Indgående skib over 3½ fod dybgang:
- Sommer: 1 rdl. 78 sk.
- Vinter: 2 rdl. 40 sk.
- Indgående skib under 3½ fod dybgang: Halv takst
Derudover blev der opkrævet en passageafgift på 12 skilling pr. skib gennem Bøgestrømmen eller Ulvshale Strømmen samt et tilsvarende beløb til lodsoldermanden som skriverpenge. Med cirka 3.500 skibe årligt gav dette en betragtelig indtægt på omkring 400 rdl. til Stege havnekasse.
Effektiviteten blandt lodserne
Ikke alle lodser var lige aktive. En indberetning fra 1856 af lodsoldermand Frederik Wilhelm Bergmann afslørede store forskelle. Mens nogle, som Søren Jeppesen, kunne lodse op til 86 skibe nordfra, havde andre, som Jeppe Rasmussen, kun lodset fire skibe på samme tid. Bergmanns skarpe kritik pegede på, at ikke alle havde søfartserfaring eller lige meget energi til opgaven.
En driftig lods’ indtjening
Min egen tipoldefar, lods og gårdejer Niels Pedersen Geertsen, kunne i sine bedste år udføre op til 200 lodsninger årligt. Det gav en årlig indtægt på op mod 250 rdl., hvilket var betydeligt i datidens økonomi. Til sammenligning kostede en gård på Nyord 300 rdl. i 1804, men prisen var steget til 800 rdl. i 1845, hvilket sandsynligvis skyldtes lodsernes solide indkomster.
Lodsjollerne og kapsejladsen
Lodserne anvendte tomastede lodsjoller med karakteristiske røde striber på sejlet. For at sikre sig kunderne anvendte de ofte en praksis kaldet “‘lodse om kap’” – en konkurrence om at nå først ud til de skibe, der havde behov for lodsning. Dette førte til dramatiske kapsejladser fra ventepositioner ved Bønsvigskoven eller Ægholmen. Nogle gik så langt som at sejle ud om natten og ligge på lur for at få en fordel.
Lodsoldermandens rolle
Frem til 1825 blev lodsoldermanden valgt blandt lodsbønderne, men herefter blev posten besat af en søfartskyndig. Den første udefrakommende lodsoldermand var nordmanden Frederik Wilhelm Bergmann, der kom til Nyord i 1824. Han var kendt som en handlekraftig og til tider temperamentsfuld leder, der ikke veg tilbage fra konfrontationer.
Lodseriet efter 1879
Med lodsloven fra 1879 blev kaplodsning afskaffet. Lodserne byggede et overnatningshus ved Bønsvigskoven og anskaffede sig en ombygget jagt, “lodskutteren”, som fungerede som logiskib. Om vinteren blev kutteren fortøjet ved en solid konstruktion kaldet “kutterpælen”, der kunne modstå isens tryk.
En afgørende æra for Nyord
Nyords lodser spillede en afgørende rolle for søfarten og skabte en velstand, der satte dem i en særstilling blandt deres samtidige. Deres historie er et fascinerende indblik i, hvordan dygtighed, konkurrence og tilpasningsevne formede et lille samfunds økonomiske fundament.