Fra Bierhverv til Profession
Lodseriet har været en vigtig del af Nyords historie i århundreder. For at forstå baggrunden skal vi se tilbage på de gamle bestemmelser og den betydning, lodserne har haft for sejladsen i de snævre og vanskelige farvande omkring øen.
De Tidligste Regler for Lodseriet
De første officielle bestemmelser om lodseri i Danmark kan spores tilbage til Frederik II’s søret fra 1561. Dog er det sandsynligt, at lodseriet som begreb er endnu ældre. Fiskere, søfolk og for Nyords vedkommende også gårdmænd har sandsynligvis fungeret som lokale guider for fremmede skibe, der havde brug for hjælp til at navigere de lavvandede og snævre områder. Over tid dannede disse stedkendte folk små private lodsselskaber.
Frederik II’s søret og senere forordninger indførte strenge regler for sejlads i danske farvande. En kaptajn kunne ikke selv sejle et skib ind i en havn uden at kende den godt eller tage ansvaret for sejladsen. Lodserne, derimod, blev holdt strengt ansvarlige for deres arbejde. Hvis en lods forsømte sin pligt og forårsagede en grundstødning, risikerede han at miste sin ret til at arbejde som lods – eller værre, at blive hængt, hvis fejlen var forsætlig.
Kongelig Forordning og Organisering
I 1721 blev den første kongelige forordning om Nyords lodseri udstedt. Den gav øens 20 gårdmænd og 7 husmænd eneret til lodsning i farvandene omkring Nyord. Eneretten var dog ikke uden forpligtelser. Lodserne skulle tage ud i al slags vejr – selv i vinterstorme og snefog – i små åbne joller uden motor for at guide skibene sikkert.
Farvandene omkring Nyord var strategisk vigtige og ekstremt udfordrende. Snævre sejlrender og lavvandede områder, som ved Ulvshale Strømmen, stillede store krav til lokalkendskab. Her var dybden mange steder kun en halv meter uden for sejlrenden.
Lodseriets Udvikling og Udfordringer
Lodseriet begyndte som et bierhverv for gårdmændene på Nyord, men blev med tiden mere organiseret. For at blive fast lods skulle man være indfødt Nyordbo og ejer af en af gårdene eller husene. En lods, der ikke længere kunne udføre sit arbejde, skulle stille med en reservelods – ofte en søn eller svigersøn, der kunne overtage pligten.
I 1748 forsøgte myndighederne at reducere antallet af lodser på Nyord til 12 og ansætte en lodsoldermand. Dette mødte kraftige protester fra Nyordboerne, da det truede deres levebrød. Efter at have bevist deres dygtighed, fik de dog stadfæstet deres rettigheder.
Overgangen til Bøgestrømmen
I begyndelsen af 1800-tallet skete der en tilsanding af Ulvshale Strømmen, som gjorde det svært for de større skibe at passere. En ældre lods, Hans Larsen, foreslog at etablere et nyt farvand nord om Nyord, kendt som Bøgestrømmen. Selvom nogle lodser var skeptiske over for den længere rute, blev Bøgestrømmen en realitet i 1823. Dette nye farvand blev hurtigt en vigtig rute med tusindvis af skibe, der passerede årligt.
Lokalkendskabets Værdi
Nyords lodser var kendt for deres detaljerede lokalkendskab. Navigationsbeskrivelser fra den tid baserede sig på landemærker som kirker, gårde og naturlige formationer. I klart vejr var disse vejledninger nyttige, men i tåge og dis krævede det stor erfaring at navigere sikkert. Lodserne brugte ofte pejlestave til at måle dybden og “føle sig frem” gennem de udfordrende farvande.
En Stolt Tradition
Lodseriet på Nyord var ikke blot et arbejde, men en livsstil, der krævede mod, kendskab og samarbejde. Selvom teknologien siden har overtaget mange af de opgaver, lodserne udførte, vidner historien om lodseriet på Nyord om en tid, hvor menneskelig dygtighed og erfaring var afgørende for sikker sejlads. Denne arv lever videre som en vigtig del af øens kultur og historie.